Grimme grøntsager rykker ind i Danskernes hjem

Estimeret læsetid: 3 minutter

For blot to måneder siden blev Petra Kaukua og Carolin Schiemer klar til at sende deres første GRIM Box ud, og lige præcist i navnet, ligger også idéen til det nystartede Københavnske koncept – at sælge grimme grøntsager i en box på abonnement.

Interessen for projektet startede undervejs som de to internationale studerende arbejdede på et forløb omkring ’Food and Sustainability’ under deres uddannelse i ’Social Entrepreneurship’ på CBS. Men blot efter kort tid som færdiguddannet, blev interessen for GRIM ved med at vende tilbage til de i dag to foundere, Petra og Carolin, og den fortsatte kærlighed til projektet viste sig, at være et fornuftigt valg for de to.

I dag, ni uger efter lancering, står de med de første 150 betalende abonnenter og en venteliste der lige har rundet 400 i Danmark. De første abonnenter består hovedsageligt af unge familier, der gennem feedback har givet udtryk for stor positivitet og engagement for konceptet – og samtidig har en interesse for miljøet.

For konceptet er nemlig opbygget med hånden på hjertet. Det er nemlig slet ikke for sjov at GRIM vælger at investere tid og ressourcer i skæve agurker og trehovedet gulerødder – for overproduktion og strikse marketing krav i Europæiske landbrug – herunder Danske – er nemlig forklaringen på, hvorfor skæve grøntsager af 1. klasse ikke når hele vejen til hylderne i de danske supermarkeder. Overproduktionen bliver i stedet erstattet af de flottere og symmetriske grøntsager, og ender derfor ofte op med at blive kasseret, fordi landbrugene ikke har tiden eller ressourcerne til at finde nok købere af de kort holdbarende grøntsager. Op mod en tredjedel af landbrugenes produktion bliver frasorteret på grund af grøntsagernes udseende, selvom kvaliteten er i top. Der er mange måder at håndtere de uønskede produkter på, da det kan pløjes tilbage til jorden, udgå til dyremad eller indgå i  biogas produktion. Men det er også her, at dilemmaet opstår. For produktionen er lavet til at fodre mennesker, men den ender ikke op på folks tallerkener. Samtidig er en prognose i vente, der estimerer et behov for at fodre 9 milliarder mennesker inden 2050, forklaringen på, hvorfor der bør sættes et større fokus på at udnytte eksisterende ressourcer bedre, i stedet for at øge produktionskvantiteterne.

For landmanden at det helt normalt at medregne tab fra overskydende produktion i budgettet, selvom det er en dyr post. For dem hænger det i stor grad sammen med at fremtidssikre sig selv og landbruget mod både dårlige sæsoner og få tilgængelige købere – heriblandt supermarkerne der kan nævnes, at være den mest indflydelsesrige aktør på grund af de strikse udseendemæssige krav der sættes til produktionen. Som Carolin nævner, så handler GRIM ikke om at blive ‘endnu en grøntsagsboks’, men i stedet at skabe en ny forståelse for, hvad spiseligt egentlig betyder, samt at have fornuften med i alle leddene i værdikæden.

“We won’t just be ‘another foodbox’, but the company who reacts to food waste. We want to start a movement aiming to create a new understanding of edible and to be aware of all steps in the value chain by communicating this through GRIM” Carolin, CPO, EatGrim

GRIM har i dag aftale med 10 forskellige danske økologiske landbrug, der hver udvælger og sælger grøntsagerne til pakkestationen i København, hvor boksene efterfølgende bliver sendt ud fra. At servicen kun dækker i København pt. er et af GRIMs vigtigste prioriteter for fremtiden. De forventer at dække hele Danmark i slutningen af 2018 og runde ikke mindre end 2000 ugentlige kunder i løbet af 2019. På sigt er GRIMs mål også sat; de skal være førende leverandør af højkvalitets grøntsager til alle slags fødevarevirksomheder – heriblandt supermarkeder og restauranter i Danmark – hvor de første restauranter allerede er krydset af på listen. På sigt er målet at eskalere konceptet til hele Norden, så alle fødevarevirksomheder får muligheden for at gøre deres indkøbsproces mere gennemsigtig og ikke mindst bæredygtig, så overproduktion og strikse skønhedsstandarder i fremtiden udgør en mindre byrde for landbruget.