Greenspeak – dit nye velgørende teleselskab

Estimeret læsetid: 3 minutter

At få børn, toppet med en finanskrise og en truende global opvarmning gjorde, at Anders Bøgeløv Jensen følte, at han måtte gøre noget. Han fandt hurtigt ud af, at dem der virkelig sidder med magten, er virksomhederne, så hvis han ville ændre noget, så måtte han blive én af dem – og så alligevel ikke. For hos Greenspeak vil man ændre den måde, man normalt driver virksomhed på, og derfor er Greenspeak meget mere end dit ’normale’ teleselskab.

I Greenspeak mener de, at forbrugerne skal have mulighed for at træffe nogle ordentlige valg, og ikke mindst turde stille nogle relevante krav til de virksomheder, de handler med. Hvornår har du egentlig sidst stillet krav til dit teleselskab; om lønløft? hvordan de forvalter deres overskud? og gennemsigtighed i regnskaberne? Det kan du roligt gøre til Greenspeak, der allerede opfylder disse krav og som derudover har ambitioner om, at de i løbet af 2019 runder 1.000.000 donerede kroner til forskellige velgørende formål, der alle er valgt af deres kunder. Med deres store fokus på det velgørende aspekt, er Greenspeak i gang med at sætte nye rammer for, hvordan vi som forbrugere kan se på vores teleselskab. Noget der gerne skulle brede sig som ringe i vandet, da der i samfundet, ifølge medejer og adm. Direktør, Anders Bøgeløv Jensen, er en uheldig tendens i forhold til traditionelle virksomheder:

Vi har haft (og har stadig) i min optik en uhensigtsmæssig samfundstendens, hvor vi hylder og idealiserer de virksomheder, der tjener en masse penge, men som dagen efter går ud og fyrer en masse medarbejdere. Det hænger i min verden slet ikke sammen, og derfor vil vi i Greenspeak gøre vores til, at vi bevæger os væk fra dette billede og i stedet begynder at hylde og idealisere nogle helt andre virksomhedsværdier. Fokus skal fjernes fra det kæmpe store overskud, der udelukkende går til en masse aktionærer og ledere og i stedet rettes hen mod det der virkelig gælder – produktet. Hos Greenspeak har vi derfor, med vores lønloft på 30.000 kroner om måneden, fjernet den konkurrence, der vil kunne opstå omkring at få en højere og højere løn og i stedet givet os selv ro til at kunne fokusere på sammen at skabe en god og sund virksomhed”.

Hvordan får man kunder med et lille marketingsbudget?

Men at få kunder i et ellers stærkt marked præget af store og veletablerede spillere, var i starten en hård kamp. For med et marketingsbudget bestående af blot ⅓ af overskuddet er det, sammenlignet med de andre teleselskaber, ikke meget økonomisk råderum, Greenspeak har. På trods af dette har Greenspeak alligevel fået flere og flere til at gå efter den gode karma, når de skal vælge teleselskab. Og det spreder sig som ringe i vandet, når der er flere og flere, der selv vælger at støtte op om de velgørende idealer.

Vores priser matcher lavprisselskaberne, så medmindre du har nogle meget specifikke krav til dit abonnement, kan det være svært at argumentere for, hvorfor man ikke skulle skifte til os. Vi kan langt hen ad vejen tilbyde det samme og vores dækning er ligeså god som de andre, da vi benytter os af Telenors netværk. Derudover arbejder vi også på, at vi i fremtiden kan tilbyde musiktjenester og mobiltelefoner på afbetaling, men på nuværende tidspunkt giver dette dog ikke mening for os. Det er simpelthen for stor en udgift lige nu, men det er helt sikkert et skridt, som vi en gang i fremtiden gerne vil tage. På denne måde kan vi matche de andre selskaber ikke ”bare” på mobilabonnementer, men hele vejen rundt ”.

Til trods for et lille marketingsbudget har Greenspeak i dag over 5000 kunder – et tal der kun bliver ved med at stige. Greenspeak har igennem det sidste halve år fået 10 nye kunder i gennemsnit hver dag – og jo flere kunder, dets mere overskud er der at give ud til velgørende formål. Har du fået lyst til at kigge nærmere på Greenspeak – og måske skifte selskab kan du læse meget mere her: https://greenspeak.dk/