Peefence – en proaktiv designløsning, der giver dig festivaler uden en lugt af urin

Estimeret læsetid: 3 minutter

Bag Peefence står de tidligere ingeniørstuderende: Jonathan Rasmussen, Teo Ginman, Frederik Hansen og Thomas Eror Salling. Alle havde oplevet, at der ikke gik længe før tissesøer, urinstøv og tilstoppede toiletter prægede billedet, når de var til festival rundt omkring i Danmark. Derfor gik de i 2015 sammen om at udvikle et produkt, der i første omgang blev lanceret til Roskilde Festival og DTUs fester – og som skulle vise sig at blive en kæmpe succes.

Peefences succes skal bl.a. findes i, at det nemt og helt uden værktøj kan på- og afmonteres, og så kan det nemt sættes op alle de steder, hvor man ellers ikke har mulighed for at bruge de traditionelle løsninger. Hermed slipper man som festivalarrangør for tilstoppede toiletter og ulækre tissesøer – dog skal Peefence ikke betragtes, som et alternativ, men derimod som et supplement til de traditionelle løsninger. Men hvad man kvinderne, hvorfor er der ikke tænkt på dem i alt det her? Det er der skam, for selvom koncept bag Peefence er udviklet og tiltænkt mændene, har de ikke glemt kvinderne. For når mændene benytter sig af Peefence bliver køen til toiletterne mindre, og der bliver dermed mere plads til kvinderne. Det er således win- win for begge parter.

Peefence til festivaler og meget mere
Det er dog ikke kun til festivaler, at Peefence kan benyttes.
Til maratonløb, ved sportsarenaer, på byggepladser eller til andre by-arrangementer er blot nogle af de eksempler, hvor Peefence kan sættes op og benyttes. Og benyttet bliver Peefence, der år efter år har kunnet øge antallet af brugere – til eksempel lejede holdet bag i starten 150 Peefences til Roskilde Festival, hvor de i dag er oppe på 650. Lejekonceptet er med den store succes sidenhen gået fra et leje – til et rent salgskoncept. Derudover løb Peefence sidste år ved Danish Design Award med sejren i kategorien ’Clean Solutions’. Her var det særligt kampen mod de uhygiejniske forhold på festivalerne samt den enkelthed og bæredygtighed, der er ligger bag Peefence, som blev fremhævet.
Vi er super glade og taknemmelig for den store succes, som vores koncept har fået. Det er virkelig fedt at se, hvordan konceptet kommer til sin ret, og hvor lidt plads Peefence reelt kræver. Vores koncept står for eksempel ikke i vejen og fylder, hvis der skulle komme en ambulance ind på pladsen. Derudover har vi også oplevet, hvor mange der bliver overraskede over, hvor hurtigt og nemt det er at sætte op og tage ned igen. Og så tilstopper det ikke, hvilket der er rigtig mange der er taknemlige for!” Fortæller, Adm. direktør, Lars Pio.

Peefence nu og i fremtiden
Men Peefence kan meget mere end at gøre festivalen fri for lugten af urin, tissesøer og de lange køer til toilettet. For med Peefences proaktive designløsning gives der en mulighed for at få placeret alt; lige fra et virksomhedslogo til et festivalprogram eller noget helt tredje. Virksomhederne eller arrangørerne får med andre ord tilbudt en unik mulighed for at gøre opmærksom på sig selv eller noget andet, som de finder relevant, og som hermed kan give de besøgende noget ekstra.

Med den store succes, som Peefence har fået med sig fra Danmark, arbejder holdet bag derfor nu på en spændende international indsats. Her vil fokus primært være på Europa, men Peefence har også gode kontakter i Australien. De er dog bevidste om, at der i forhold til at udbrede konceptet til andre lande er nogle kulturelle hensyn, som konceptet skal fungere sammen med. Dette er dog ikke et problem for Peefence, der derimod ser det som en spændende udfordring, de i høj grad er klar på at finde løsninger på.

Peefence er i høj grad et produkt og et koncept, som vi har oplevet andre lande også synes er interessante. Bl.a. var vi med stor succes til Notting Hill karenval sidste år, hvor vi fik super god feedback. Vi arbejder derfor også i øjeblikket målrettet på vores internationale indsats, som vi er super optimistiske omkring, og vi håber meget på at kunne præsentere Peefence til en række af de udenlandske festivaler” Fortæller, Adm. direktør, Lars Pio.

Det er en spændende fremtid, som Peefence går i møde i øjeblikket, og holdet bag ser frem til den kommende festivalsæson.
Er du blevet interesseret i at læse mere om Peefence – så kandu tjekke dem ud på: www.pefence.com samt på Facebook & Instagram.