Studiz er i dag meget mere end rabatter

Estimeret læsetid: 3 minutter


Hvordan kunne det blive sjovere at være studerende? Det spørgsmål stillede Lasse Tindbæk sig selv i 2013. I dag er han ejer af Studiz, der formidler studierabatter til godt 140.000 medlemmer derudover får Studiz hver uge får omkring 500 nye brugere – helt uden at bruge penge på marketing. At være bindeleddet mellem virksomhederne og de studerende har vist sig at være en ganske god idé. Med en netop udført leverance til udlandet er virksomheden ved at udvide sit forretningsområde med henblik på at etablere sig globalt som udbyder af et universel værktøj til opsamling og visualisering af produktionsdata.

Tilbage i 2013 oplevede Lasse Tindbæk, at det kunne være svært at gennemskue, hvilke steder man som studerende kunne få rabat. Virksomhederne var dårlige til at skilte, og de studerende var ikke altid lige gode til at få spurgt. Med inspiration fra udlandet, hvor idéen med studierabat havde vundet indpas længe før, mente Lasse Tindbæk derfor, at konceptet måtte kunne integreres i Danmark.

Al begyndelse er svær
Det blev startskuddet til Studiz, en begyndelse der på mange måder mindede om den klassiske fortælling om hønen og ægget – hvem skulle komme først til Studiz? Der skulle på den ene side bruges medlemmer for uden dem, var der heller ingen virksomheder, der ville tilbyde rabatter. På den anden side uden virksomheder til at tilbyde rabatter – ingen studerende til at benytte sig af Studiz. Det handlede derfor om at få virksomhederne til at se værdien i de studerende, der som enkeltperson måske ikke var super interessant, men som gruppe kan noget helt særligt. For de studerende bliver efter deres studietid til købestærke forbrugere og sandsynligheden for, at de vender tilbage, hvis de har fået en god oplevelse, er stor.

Igennem årende har flere og flere studerende har taget konceptet til sig, hvilket har gjort det langt nemmere at få virksomhederne i tale, hvilket har betydet, at Studiz i dag har fået 200 forskellige virksomheder med. Derudover er de studerende i dag også blevet langt bedre til at dele, hvis de eksempelvis har fået studierabat på en frisør- eller tandlægeregning, hvilket har været med til at udbrede og hjælpe Studiz endnu mere på vej.

Siden starten har langt flere – både studerende og virksomheder taget Studiz til sig, hvilket er super fedt. Der gik heller ikke særlig langt tid fra jeg startede med at udbrede konceptet i Århus, til jeg modtog mails fra studerende, der gerne ville vide, hvornår vi kom til bl.a. Viborg, Silkeborg og Vejle. Hos Studiz kan vi dog ikke diktere noget, da det i høj grad handler om, hvor mange studerende der er, og hvor stor konkurrencen er. Er der eksempelvis kun én cafe i den pågældende by, kan det være svært at få denne til at give rabt – for hvorfor skulle den? De studerende kommer jo alligevel. Vi har derfor kun kunne følge med markedet. Men det er vildt fedt at kunne fortælle, at Studiz i dag dækker hele Danmark.” Fortæller, Lasse Tindbæk.

Studiz – meget mere end rabatter

Der er sket meget siden starten, hvor det ”kun” handlede om rabatter. I dag kan du med Studiz bl.a. have dit studiekort digitalt på appen. På denne måde undgår du problemet med manglende udløbsdato og besværgeligeindskrivningsbekræftelser. Men det stopper ikke der, for Studiz kan i dag også være med til at tilbyde mere sikkerhed i forhold til bl.a. gymnasiefesterne, hvor det med Studiz er blevet meget nemmere at sikre sig, at de rette kommer ind – da både billet og studiekort er at finde i appen. Derudover kan Studiz, når en studerende ikke længere er studerende lukke studiekortet, så der på denne måde ikke opstår nogle misforståelser om, hvorvidt en person stadig er indskrevet på studiet eller skolen. Det har i alt 40 gymnasier i dag taget til sig og 80 forskellige skoler bruger i dag Studiz som supplement herunder bl.a. Aalborg Universitet.

Vi arbejder i dag på højtryk for at udvikle en ny og mere tidssvarende app, der bliver langt mere tidssvarende og som får en række nye funktioner. Bl.a. satser vi på, at vi med den nye og forbedrede udgave kan være med til at hjælpe de videregående uddannelser med køb og betaling i kantinen.” Fortæller, Lasse Tindbæk.

Læs meget mere om Studiz her: https://www.studiz.dk/